Oldtidsagre

  • Facebook
  • Twitter
  • Google Plus
  • Email

I begyndelsen af det 1. årtusind f.Kr, i yngre bronzealder, begyndte de danske bønder at omgive deres marker med volde. Det fortsatte de med ind i jernalderen helt frem til omkring 200 e.Kr. Sporene efter denne praksis gennem 1000 år er de fleste steder for længst forsvundet, men selv i et landbrugsland som Danmark findes der steder, der i de mellemliggende næsten 2000 år ikke er blevet intensivt opdyrket og derfor stadig viser spor efter skelvoldene.

Skelvoldene er tre-fem m brede og som oftest ganske lave, sjældent højere end 60 cm. Udover de deciderede skelvolde, som falder jævnt til begge sider, findes der også terrassekanter, der falder kraftigst til den ene side. Terrassekanterne ses som regel i skrånende terræn, hvor funktionen har været at skabe nogle relativt flade agre. Arealet, der indrammes af skelvoldene, er temmelig beskedent efter nutidig målestok. Typisk omkring 1.200-2.500 kvadratmeter, hvor sidelængderne varierer fra ca. 22 m til 90 m.

Fænomenet er beskrevet flere steder i moderne arkæologisk litteratur, bl.a. i Jørgen Jensens flerbindsværk Danmarks Oldtid, hvor bind 3, Ældre Jernalder 500 f.Kr.-400 e.Kr., beskriver dem på s. 40-46 og også kortfattet berører emnet i bind 2, Bronzealder 2.000-500 f.Kr., på s. 534f. En interessant oplysning gemmer sig her i en billedtekst på s. 42 i bind 2: “De fjerneste agre lå sjældent længere end en kilometer væk fra gårdene.” Herefter stødte man som regel på enge, hvor kvæget kunne græse, og vand, typisk i form af en å.

Har man først lokaliseriet oldtidsagre, så har man altså en rimelig mulighed for at komme med et bud på, hvor bebyggelsen har ligget. Markerne har ligget helt op til bebyggelsen og ofte har marksystemet ikke strakt sig så langt som en kilometer fra den.

Før vi ser nærmere på, hvordan man kan finde oldtidsagrene, vil det dog være på sin plads med en lille redegørelse for, hvordan fænomenet blev opdaget.

Forskningshistorie

På engelsk kaldes disse oldtidsagre for “celtic fields”, et begreb der også bruges i andre lande. Den engelske arkæolog Osbert Guy Stanhope Crawford (1886-1957), der var pioner indenfor anvendelsen af luftfotografering som arkæologisk arbejdsredskab, var den første til at observere fænomenet, som han også navngav. Det skete i artiklen “Air Survey and Archæology”, der blev publiceret i The Geographical Journal i maj 1923 (s. 342-60) efter at have været holdt som foredrag i Royal Geographical Society 12. marts samme år.

I Danmark havde man kendt til fænomenet en del år tidligere. Det danske begreb oldtidsagre blev således introduceret af arkæologen Sophus Müller (1846-1934) i 1911 i artiklen “Vendsyssel-Studier” i Aarbøger for Oldkyndighed og Historie. Længe før da havde Oluf Christian Olufsen (1764-1827) imidlertid fremlagt teorien om, at der var tale om agre. Det sket i 1823, hvor bind 1 af Videnskabernes Selskabs Afhandlinger udkom (kan findes på Google Books her). Heri finder man “Bidrag til Oplysning om Danmarks Indvortes Forfatning i De Ældre Tider Især i Det Trettende Aarhundrede”, en samling af afhandlinger, som “Tid efter anden ere forelæste” af Oluf Christian Olufsen i selskabet. På s. 314-27 finder man afhandlingen “Om Oprindelsen til de i Danmark nu öde, men forhen dyrkede Jorder“.

Olufsen peger i sin afhandling i øvrigt på, at allerede Saxo i sin Gesta Danorum beskrev tidligere dyrkede marker, hvor der på Saxos tid var skov. Mere præcist i 8. bog, kapitel 13, afsnit 3 under behandlingen af kongen Snjo (eller Snie), hvor der afslutningsvis falder nogle bemærkninger: “Det der i gamle dage var frugtbart agerland, er nu tæt tilgroet med træer, og hvor bønderne dengang vendte mulden i dybden og knuste store klumper af jord, der dækker nu skoven de marker der stadig gemmer sporene af gamle dages dyrkning.” (Peter Zeebergs oversættelse)

Godsejer Frederik Sehested (1813-82), der var særdeles arkæologisk aktiv, opmålte som den første systematisk et oldtidsagersystem. Det skete i Addit Skov, som Sehested havde erhvervet i 1870. Undersøgelsen blev dog først publiceret efter hans død i 1884 i Archæologiske Undersøgelser 1878-1881, som hans børn sørgede for udgivelsen af.

Der fremkom andre teorier om, hvordan disse voldindesluttede jordstykker skulle tolkes, så selvom de fleste efterhånden var enige om, at det måtte dreje sig om marksystemer, blev det Gudmund Hatt (1884-1960), der på dansk grund slog fast med syvtommersøm, at der var tale om oldtidsagre og kunne datere dem til ældre jernalder. I årene 1927-39 opsøgte han forekomster af oldtidsagre rundt om i landet og publicerede allerede i 1930’erne artikler om dem. Det blev først i 1949, hans arbejde udkom i bogform som Oldtidsagre. Her redegjorde han for 119 agersystemer, 116 i Jylland, to på Sjælland og et enkelt på Bornholm.

Jagten på oltidsagre blev forsat af andre. Major Poul Harder Sørensen (1919-2009) benyttede luftfotoserien Basic Cover, optaget i maj 1954, og registrede på den måde ikke mindre end 447 oldtidsagre i Nordjyllands og Viborg Amter alene. Kataloget over disse blev udgivet af Skov- og Naturstyrelsen i 1991 med titlen Jyske Oldtidsagre. Nordjyllands og Viborg amter.

Viggo Nielsen (født 1920), tidligere kontorchef i Fredningsstyrelsen, begyndte allerede først i 1950’erne jagten på oldtidsagrene sammen med sin hustru Gudrun. Det blev dog først langt senere, dette arbejde resulterede i bogudgivelser, selvom en del resultater i mellemtiden var offentliggjort i artikelform. Først Jernalderens Pløjning. Store Vildmose fra 1993, dernæst Oldtidsagre i Danmark. Bornholm i 2000 og endelig Oldtidsagre i Danmark. Sjælland, Møn og Lolland-Falster i 2010. Hvorvidt den annoncerede behandling af oldtidsagre på Fyn bliver til noget må tiden vise, da Nielsen har nået en høj alder.

Find oldtidsagrene

Ganske mange oldtidsagre er registreret i Fund og Fortidsminder (under primære fødeerhverv, marksystem). Et opslag pr. 14. juni 2012 giver således 761 marksystemer dateret til jernalder. I en anmeldelse af Viggo Nielsens bog om oldtidsagrene på Sjælland, Møn og Lolland-Falster nævner Mogens Bo Henriksen, at Viggo Nielsens registreringer ikke er overført til Fund og Fortidsminder, hvilket de selvfølgelig burde have været. Om det siden er sket er usikkert.

Det kan dog stadig lade sig gøre at opdage nye oldtidsagre. Poul Harder Sørensens gennemgang af luftfotoserien Basic Cover dækkede kun over to jyske amter, men det må antages, at der også andre steder kan opdages spor. Viggo Nielsen har konkluderet, at der næppe er noget at hente i de østdanske områder, men i Jylland kan der endda den dag i dag nogle steder ses jordfarvespor fra luften. Arkæologen Lis Helles Olesen har gennem en menneskealder beskæftiget sig med registrering af fortidens spor på luftfotos og har bl.a. gennem projektet “Fortiden set fra himlen” i perioden fra 2008 også kunnet registrere spor af oldtidsagre.

For det meste vil det dog nok være mere givtigt at bruge det detaljerede reliefkort over Danmark, som er blevet udarbejdet i de senere år. I 2006-07 foretog COWI en laserscanning af hele landet (såkaldt LIDAR), der resultererede i udarbejdelsen af Danmarks Digitale Højdemodel. Via Miljøministeriet er reliefkortet baseret på denne højdemodel tilgængeligt på http://miljoegis.mim.dk/. Under baggrundskort vælger man relief, hvorefter man kan se en rekonstruktion af det danske landskab renset for bevoksning og belyst fra nordvest i relativ lav højde. Det medfører, at selv ganske små højdeforskelle i landskabet står tydeligt frem. Også skelvolde ved oldtidsagre, som det kan ses på udsnittet herunder.

Udsnit af reliefkort

Oldtidsagre i skovområde. Ophavsret: KMS/Kulturstyrelsen

De mest oplagte områder at søge i er skovområder, der har været skov i mange år. Sådanne steder er der dels god mulighed for, at skelvoldene er bevaret, dels er de ofte ikke tidligere blevet opdaget, da det kræver ekstremt opmærksomme og trænede øjne at få øje på dem i skovbunden. Et nyttigt værktøj her er Videnskabernes Selskabs Kort, som viser udbredelsen af skove i Danmark omkring 1800. De skove, som eksisterer både på Videnskabernes Selskabs Kort og i dag har med stor sandsynlighed også eksisteret længe før 1800.

Personligt har jeg på reliefkortet indtil videre observeret tre steder med oldtidsagre, som, efter jeg har gjort de relevante museer opmærksomme på dem, nu er registreret i Fund og Fortidsminder. Så det er bare at kaste sig ud i eftersøgningsarbejdet.

Litteratur

  • Bjarne Eir: “Måleenheder i oldtidsagre” i Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie (1980), s. 100-13 (gratis e-kopi kan bestilles fra bibliotek.dk)
  • Gudmund Hatt: Oldtidsagre, Munksgaard 1949. E-bog: Gudmund Hatt: Oldtidsagre (13,7 MB) Kortplancher (3,29 MB, mindre god kvalitet)
  • Viggo Nielsen: Oldtidsagre i Danmark. Bornholm, Jysk Arkæologisk Selskabs skrifter, Aarhus Universitetsforlag 2000
  • Viggo Nielsen: Oldtidsagre i Danmark. Sjælland, Møn og Lolland-Falster, Jysk Arkæologisk Selskabs skrifter, Aarhus Universitetsforlag 2010
  • Viggo Nielsen og Niels-Chr. Clemmensen: “Opmåling af oldtidsagre – danske erfaringer” i Landinspektøren, årg. 105 = bd. 38, nr. 3 (1996), s. 124-35 (gratis e-kopi kan bestilles fra bibliotek.dk)
  • P. Harder Sørensen: Jyske Oldtidsagre. Nordjyllands og Viborg amter, Skov- og Naturstyrelsen 1991