Fibler

  • Facebook
  • Twitter
  • Google Plus
  • Email

Fibler eller fibulaer er betegnelsen på spænder, der i oldtid og middelalder blev brugt til at fastgøre tøjet. Fibula betyder da også “spænde” på latin. De første fibler optræder i det nordiske fundmateriale i 100-tallet f.Kr., hvor de afløser de ældre bøjlenåle, som ikke havde fjederkraft.

I 1100-tallet forsvinder fiblerne igen, da de bliver afløst af knapper. I de over 1000 år, hvor fiblerne forekommer, var der imidlertid en rig variation i formerne, og fibler kan dateres ganske præcist.

Som detektorfund er fibler ganske almindelige og er velegnede til at datere aktiveterne på pladsen.

Litteratur

  • Oscar Almgren: Studien über nordeuropäische fibelformen der ersten nachchristlichen jahrhunderte mit berücksichtung der provinzialrömischen und südrussischen formen, 1897.  Tilgængelig online her.
  • Heinrich Beck (Hrsg.): Fibel und Fibeltracht . Reallexikon der Germanischen Altertumskunde. Berlin 2000. 2. oplag 2011.